• DA
  • EN
Karrierewebsite Eksterne interne opslag: alle vores stillinger
Eksterne interne opslag

Følg os

  •  

  • Startside

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Karrierewebsite Eksterne interne opslag: alle vores stillinger
Eksterne interne opslag

Følg os

  •  

Menu Karrieresite Eksterne interne opslag

  • Startside
Søgemaskine til stillinger Eksterne interne opslag
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Lokal Erhvervsrådgiver til AL Sydbank i Vejle

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

I AL Sydbank arbejder vi hver dag målrettet på at gøre en mærkbar forskel for vores kunder. Til vores team søger vi nu en Lokal Erhvervsrådgiver, som skal være med til at sikre, at vores kunder fortsat får en individuel, kompetent og værdiskabende rådgivning.

Du indgår i et team på 10 Lokal Erhvervsrådgivere og en større filial i Vejle med omkring 100 kolleger, hvor hverdagen er præget af fleksibilitet, handlekraft og korte beslutningsprocesser – og hvor trivsel og samarbejde har høj prioritet.

Om jobbet

Som Lokal Erhvervsrådgiver i AL Sydbank Vejle bliver du en del af et engageret hold, der hver dag arbejder for at sikre en god og professionel håndtering af vores kunder med tilknytning til filialerne i Vejle, Billund, Grindsted, Give og Hedensted.

Der er tale om et job, hvor der er stor indflydelse på egen arbejdsdag, og med mulighed for overtagelse af bestående kundeportefølje. For at opnå succes i jobbet skal du udvikle bestående kundeportefølje og aktivt kunne opsøge og tiltrække nye kunder og formå at give en nærværende og helhedsorienteret rådgivning.

Jobbet inkluderer, at du:

  • har ansvar for egen kundeportefølje bestående af mindre erhvervskunder og den private del af erhvervskundens engagement
  • sikrer en sund kreditmæssig udvikling i kundeporteføljen
  • giver kunden en kompetent, solid og nærværende rådgivning med høj kvalitet og etik
  • tilfører nye kunder for løbende at udvide din kundeportefølje
  • er en god ambassadør og er med til at styrke AL Sydbank brandet både internt og eksternt

Om dig

Vi forestiller at du er uddannet privatrådgiver og har erfaring med rådgivning af privatkunder indenfor bolig, pension og investering, måske har du også erfaring med erhvervskunder. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du ved, hvor vigtigt det er at være tilgængelig.

Har du ikke kendskab til erhvervskunder, men har lysten, så skal vi gerne hjælpe med at få bygget de rigtige kompetencer op, så du også kan varetage de mindre erhvervskunder. Lysten og viljen er vigtigst.

Derudover forestiller vi os, at du…

  • yder helhedsrådgivning af høj kvalitet, fordi du har fokus på den enkelte kundes behov
  • aktivt bruger kunderne som ambassadører
  • er resultatorienteret
  • er udadvendt, kontaktskabende og trives med proaktiv kontakt til kunderne
  • kundeporteføljen er på BEC og bliver konverteret i Bankdata i 2027, så erfaring med BEC vil være en fordel

Som person er du engageret, holdspiller med en positiv og proaktiv attitude og trives godt i et dynamisk og kundeorienteret arbejdsmiljø. Og så skal du selvfølgelig bidrage til det gode kollegiale sammenhold.

Om os

Vil du være med til at skabe AL Sydbank?

AL Sydbank er en ny bank med solide rødder. Du får en unik mulighed for at blive en del af noget helt nyt i en bank, der betjener 100.000 erhvervskunder og en million privatkunder. Hos os går du en fremtid i møde med gode karrieveje og attraktive fordele, og hvor kundefokus, ambitioner, effektivitet, nærvær og samarbejde er centrale dele af kulturen. Vi har ambitioner om at stå som en af Danmarks mest veldrevne, effektive og velindtjenende banker, og det skal du hjælpe os  med.

I AL Sydbank får du en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og balance i hverdagen er i centrum. Vi investerer i vores medarbejderes faglige og personlige udvikling og tilbyder bl.a.:

  • En portefølje med plads til nærværende rådgivning
  • Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
  • Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
  • En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring

Praktisk information

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lokal Erhvervsdirektør Thomas Ostenfeld Lindal på 2834 6686 eller thl@vestjyskbank.dk.

Kan du se dig selv som en del af vores team, ser vi frem til at høre fra dig hurtigt muligt. Vi afholder samtaler løbende, og ansætter så snart den rigtige kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist:
17-05-2026

Reference:
2026-3635

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere


  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen