• DA
  • EN
Karrierewebsite Eksterne interne opslag: alle vores stillinger
Eksterne interne opslag

Følg os

  •  

  • Startside

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Karrierewebsite Eksterne interne opslag: alle vores stillinger
Eksterne interne opslag

Følg os

  •  

Menu Karrieresite Eksterne interne opslag

  • Startside
Søgemaskine til stillinger Eksterne interne opslag
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Regnskabscontroller til Syd Fund Management

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Mestrer du regnskabet og trives i en hverdag, der kombinerer bogholderi- og administrative opgaver?

Vi søger en dygtig og engageret regnskabscontroller, der kan indgå i vores Regnskab- og BackOffice funktion. Jobbet giver dig mulighed for at arbejde med både bogholderi, rapportering og udvikling af processer. Du vil få indgående kendskab til økonomistyring og regnskabsudarbejdelse indenfor investeringsforeninger, samt dele af den daglige administration af disse.

Du vil indgå i et kompetent team, hvor godt samarbejde vægtes højt – både internt og med øvrige afdelinger, herunder vigtige samarbejdspartnere i AL Sydbank. Vi prioriterer et trygt samarbejde, tydelighed og en arbejdsform, hvor man gerne spørger, deler viden og hjælper hinanden videre.

Om jobbet

Regnskabsfunktionen er en del af administrationsafdelingen, som derudover består af Back- og MiddleOffice. Du bliver en del af et mindre team i BackOffice på 5 personer, hvoraf 2 personer primært arbejder med regnskab. I samarbejder tæt med AL Sydbanks økonomiafdeling, som leverer og understøtter Syd Fund Management i dele af regnskabsudarbejdelsen.

Som regnskabscontroller skal du bl.a. deltage i:

  • Kreditorstyring og controlling
  • Udarbejdelse af budget, løbende resultatforecast, beregning af udbytte o.lign.
  • Årsregnskaber og kontakt til revisor (både intern og ekstern revisor), herunder arbejde med bæredygtighedsrapportering.
  • Samarbejdet med AL Sydbanks økonomiafdeling
  • Fusioner/likvidationer
  • Ad hoc regnskabstal og opgørelser til ledelsen
  • Øvrige administrative opgaver i Backoffice, herunder prisstillelse og afstemninger af såvel handler, konti og depoter.

Om dig

Du er struktureret og selvstændig med erfaring indenfor bogholderi og økonomi. Du trives med rutineopgaver og har en naturlig sans for detaljen, systematik og overblik. Du tager ansvar for dine opgaver og har respekt for deadlines, således at din erfaring og dit engagement er med til at sikre, at den økonomiske drift fungerer effektivt og præcist.

Samtidig tager du gerne del i afdelingens øvrige administrative opgaver, hvor præcision og punktlighed er afgørende når dagens priser stilles og transaktioner og konti afstemmes.

Vi forestiller os, at du har

  • erfaring med bogholderi og økonomiske rutiner
  • erfaring med brug af IT-systemer – herunder Microsoft Office-pakken, særligt Excel
  • lyst til at lære om investering, finansiering og værdipapirer, samt de regnskabsmæssige krav til investeringsforeninger
  • gode kommunikative evner og kan formidle økonomiske analyser og resultater til dine kolleger og ledelsen
  • en positiv tilgang til udfordringer og nye opgaver

Erfaring fra den finansielle branche er en fordel.

Om os

I Syd Fund Management forvalter vi investeringer for ca. 103 mia. kr. og 100.000 kunder, der forventer høj kvalitet indenfor investering og administration.

Vores fornemste opgave i Syd Fund Management er at sikre, at investorernes penge forvaltes bedst muligt. Det bidrager vi i administrationsafdelingen til ved at sikre et godt samspil imellem medarbejdere, systemer og datagrundlag. Vi varetager alle praktiske problemstillinger for investorerne, så de nemmest muligt kan opnå risikospredning og adgang til mange investeringsmarkeder, verden over. Vi er i administrationen et kompetent team, som vægter faglighed, trivsel og et godt samarbejde højt.

Praktisk information

Vi tilbyder en spændende stilling med en løn, der afspejler dine kvalifikationer. Der er tale om en stilling på 32-37 timer.

Har du spørgsmål til jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Henriette Føns på tlf.: 23 81 62 45

Ansøgningsfrist:
13-02-2026

Reference:
2026-3582

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere


  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen