Controller til Koncernøkonomi i AL Sydbank i Aabenraa

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Hos os får du en spændende stilling, hvor du vil bruge størstedelen af din arbejdstid på at komme helt tæt på administrationen og regnskabsprocessen for Syd Fund Management. Derudover vil du indgå i arbejdet med de fonde som banken administrerer, og du vil indgå i øvrige opgaver i afdelingen.

 

Du får en alsidig hverdag med både ansvar og faglige udfordringer, og du vil være omgivet af dygtige og engagerede kolleger i et uformelt arbejdsmiljø.

Om jobbet

Du bliver en del af teamet Regnskab og Indberetning og får en central rolle i håndteringen af datterselskabet Syd Fund Management. Dine primære opgaver vil omfatte: 

  • Omkostningsstyring/fakturakontrol/betalinger
  • Bankafstemning
  • Udarbejdelse af måneds- kvartals- og årsregnskaber
  • Indberetninger til myndigheder
  • Ledelsesrapportering
  • Skat og moms
  • Udarbejdelse af materiale til revisionen
  • Regnskab/bogføring for LDB (Foreningen af Landsdækkende Banker)

Desuden vil du indgå i afdelingens øvrige opgaver. Opgaverne vil i høj grad afhænge af dine kompetencer.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund inden for bank, revision eller regnskab. Kendskab til fonde vil være en fordel. Du har lyst og evne til at sætte dig ind i ny lovgivning og komplekse problemstillinger.

 

Du bidrager med godt humør, og du trives i en - til tider - travl hverdag, hvor der er plads til gensidig fleksibilitet. Du arbejder selvstændigt, men forstår samtidig værdien af at bidrage positivt til samarbejdet på tværs af organisationen.

Om os

Teamet Regnskab og indberetning er ét af 3 teams i Koncernøkonomi. Koncernøkonomi består af 25 medarbejdere fordelt på vores lokationer i Herning, København og Aabenraa.

 

Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelingen og lægger vægt på faglig sparring, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø.

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Bach Jensen på 40828603 eller afdelingsdirektør Gunda Warming-Jensen på 30297782.

 

Send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest 31. maj 2026.

 

Vi holder løbende samtaler og afslutter ansættelsesforløbet, når vi har fundet vores nye kollega. Oplæring vil være på Peberlyk i Aabenraa.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
31-05-2026

Reference:
2026-3634

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere