Vi tilbyder
Motiveres du af at arbejde med tal, regnskaber og kredit i et stærkt samarbejde med dygtige kolleger?
Er du samtidig omhyggelig og har fokus på kvalitet?
Så er du måske vores kommende kollega i Erhverv i Aarhus.
Vi er inde i en stærk forretningsmæssig udvikling, som er skabt af medarbejdere der sparrer på tværs og arbejder ud fra et mindset, hvor der er fokus på høj faglighed og stærke relationer til kunder og marked.
Vi søger en erhvervsspecialist som trives i og vil bidrage til en dagligdag med fokus på samarbejde og nærvær med kundens behov i centrum.
Om jobbet
Som erhvervsspecialist bliver du en vigtig faglig sparringspartner for senior erhvervsrådgivere. Du hjælper med at udarbejde finansielle og strategiske analyser og spiller en central rolle i håndteringen af vores mest komplekse kundeengagementer. Dit fokus er at sikre en smidig og effektiv kreditproces, hvor kvalitet, ensartethed og professionalisme er i højsædet.
Du vil blive en aktiv del af erhvervsteamet hvor du understøtter rådgiverne gennem hele kreditprocessen - fra analyse til beslutningsoplæg - og bidrager med kreditindstillinger af høj kvalitet i tæt samarbejde med både rådgivere og ledelse.
Derudover varetager du administrative og produktionsmæssige opgaver relateret til kreditgivning af erhvervskunder med høj kompleksitet. For at få succes i rollen har du en solid regnskabsmæssig forståelse og stærke analytiske kompetencer, som du bruger til at skabe overblik og træffe velbegrundede beslutninger.
Om dig
Vigtigst er det at du har lysten til og forudsætningerne for at arbejde med ovennævnte, og at du har en god økonomisk forståelse og forståelse for tal og regnskaber. Dette kan være suppleret med en relevant videreuddannelse, fx. på HD niveau, eller længerevarende erhvervserfaring fra arbejdet med erhvervskunder.
Det vil være en fordel - men ikke et krav - hvis du har erfaring med arbejdet i en erhvervsafdeling som feks. erhvervsrådgiver eller senior erhvervsrådgiver.
Du er analytisk og et udpræget ordensmenneske med fokus på kvalitet i dit arbejde, hvor kundens behov er i fokus.
Du er klar og præcis i din skriftlige kommunikation. Derudover har vi brug for at du er en god kollega på vores stærke hold, hvor du vil bidrage med godt humør og være fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats, når der er behov for det.
Om os
Du bliver en en del af et motiveret og fagligt stærkt erhvervsteam på 32 medarbejdere i et spændende hus med ca. 70 passionerede kolleger, hvoraf der er gode muligheder for sparring og faglig udvikling. Samtidig er det en afdeling hvor vi vækster og skaber gode resultater samtidig med at vi har et stærkt sammenhold.
Samarbejdet rækker udover erhvervsafdelingen, da vi også har gode og tætte relationer til vores kolleger i privat og Private Banking.
Vi har en uformel tone og sammen skaber vi den gode arbejdsplads og en endnu stærkere bank.
Praktisk information
Vi inviterer løbende til samtaler, så send ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 20.05.2026.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte erhvervsdirektør Jens Bundgaard-Hansen på tlf. 51 80 82 04 eller afdelingschef Gynter Astrup på tlf. 27 59 72 07.
Ansøgningsfrist:
20-05-2026
Reference:
2026-3633