Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job som seniorerhvervsrådgiver med base i Sjælland Syds områdekontor i Næstved, hvor du får mulighed for at arbejde med nogle af vores mest betydningsfulde kunder inden for segmentet af større erhvervskoncerner.
Med vores strategi har vi en klar målsætning om at styrke vores position som Danmarks Erhvervsbank og øge vores markedsandel på erhverv. Du får en unik mulighed for at bidrage til dette arbejde ved at udvikle eksisterende og stærke kunderelationer og samtidig tilføre nye kunder til porteføljen gennem vores proaktive tilgang til markedet.
Med primært arbejdssted på områdehovedkontoret i Næstved bliver du en del af et stærkt fællesskab med kolleger inden for erhverv, privat, investering, private banking m.fl.
Derudover vil der være mulighed for at arbejde fra vores øvrige afdelinger i området nogle dage om ugen, hvis det passer bedre i forhold til din hverdag eller kunderelationerne.
I AL Sydbank er engagement og dygtighed centrale værdier, og vi prioriterer et positivt arbejdsmiljø med plads til den enkelte. Du vil opleve en kultur, der understøtter en sund balance mellem arbejde og privatliv.
Om jobbet
Stillingen er både spændende og udfordrende, og du får ansvaret for at overtage og udvikle en kundeportefølje af mellemstore og større erhvervskunder.
Din fornemste opgave er at fastholde vores høje kundetilfredshed ved proaktivt at anvende bankens rådgivningsværktøjer og derved bidrage til kundernes fortsatte vækst.
Du tilbydes et attraktivt job med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, hvor samarbejdet med bankens specialister inden for bl.a. leasing, Trade Finance og valutarådgivning vægtes højt.
Erhvervscenteret har en klar ambition om yderligere vækst. Stillingen giver derfor en unik mulighed for at kombinere arbejdet mellem både eksisterende og nye potentielle kunder.
Om dig
Du:
- har solid erfaring med rådgivning af erhvervskunder og får energi af kundedialoger samt af at skabe og udbygge relationer.
- trives med at arbejde med både store og mellemstore virksomheder.
- bidrager positivt til fællesskabet i hverdagen med godt kollegaskab og god energi.
- er fagligt stærk og vant til at arbejde med kreditvurderinger af erhvervskunder.
- er resultatorienteret, positiv og udadvendt.
- har en relevant uddannelse inden for finans.
Om os
I Sjælland Syd er vi godt 50 kolleger, der arbejder med Erhverv og Private Banking. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med en god, tillidsfuld og uhøjtidelig omgangstone. Kulturen hos os bærer præg af dialog og åbenhed, og der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø, og det at være en god kollega.
En af årsagerne til at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere og kunder i branchen, skyldes et rigtig godt arbejdsklima baseret på stærke relationer både internt i erhverv og i samspillet med såvel Private Banking og Privat-afdelingerne.
Praktisk information
Vil du høre mere om stillingen og de muligheder, vi tilbyder, er du velkommen til at kontakte Erhvervsdirektør Christina Kamp på telefon 24905542 / christina.kamp@sydbank.dk eller Områdedirektør Kasper Bæk på telefon 20315375 / kasper.baek@sydbank.dk.
Ansøgningsfrist:
24-02-2026
Reference:
2026-3580